Author Archives: Kirsten Sloth Skovdal

About Kirsten Sloth Skovdal

Lyngby Hovedgade 53 B, 2. 2800 Kgs. Lyngby 61 77 47 91

Fredag aften i Mosen med min mor

Vejret holdt. Luften var friskere end vi ellers har oplevet denne sommer. Studene var dovne og fårene fulde af liv.
Hegn og vand fint hele vejen rundt. Alle dyr kom i fangstfolde og fik lidt mad. Det lille får med såret fik lidt plasterspray, men det er vist ved at være fint. Der er billeder på facebook. God weekend!

Varm eftermiddag i mosen (har jeg skrevet dette før?)

I Vestfolden løb fåren ind i students fangstfold og åd løs af kraftfoderet. Kan de tåle det? 2 af fårene hoster noget, hhv den med det sorte og med det brune hoved.. se billeder på facebook.
Ellers alt godt, varmt og velfungerende i alle folde.
God sommer til alle 🙂

Det summer af sol over engen ☀️

…og lidt af hvepse… 😓
Der er – eller rettere var – et hvepsebo i foderkassen i Holmegårdsfolden. Vi fik slået det ud af kassen af dernæst afbrændt, men hvepsene så ud til at fortsætte med at bygge det op igen. Jeg slap med et enkelt stik.
De kan komme ind i kassen igennem en sprække under låget. Vi kunne slet ikke få dyrene ned i nærheden af fangstfolden, formentlig pga hvepsene! Endvidere har den røde i Vestfolden noget på næsen. Det er nok en vorte, mener Ejner. Jeg har lagt billeder på facebook.
På en af de mange positive sider fik vi lov til at hjælpe med at veje lammene ☺️

Torsdag – Skumring i mosen

Min mor og jeg gik en runde i mosen. Vejret var til den lidt vilde side. Vi havde både hagl, lyn, torden og massiv blæst. Og til tider tørvejr og flotte aftenskyer på himlen.
Studene gad ikke, så vi lod dem være.
Damerne i Fugletårnsfolden kom glade ind til mad og lidt klap.
De vilde tøser på den anden side måtte hentes et godt stykke nede i folden. Og så gik det i fuld firspring op til fangstfolden.
Strøm og vand ok alle steder.

Lørdag og efterårssol i mosen

Skønt efterårsvejr og højt til himlen ved middagstid i Mosen.
Alle kvier og stude måtte have lidt hjælp til at indfinde sig i fangstfoldene. Det var vist lige i middagspausen.
Strøm og vand ok alle steder. Niels selvtestede strømmen i Vestfolden. Den er på!
1553 i Fugletårnsfolden hoster lidt og så egentlig også lidt halvslatten ud, men måske var hun bare lidt træt. Hendes ko-llega brølede til gengæld løs. Hun mangler måske en kæreste.

Lam nr 259 i Klausdalfolden holdt sig for sig selv og ser ikke helt frisk ud.
260 er halt på venstre forben. Men bevæger sig dog rundt med de andre lam. Bestyrelsen er orienteret.

Forsat god weekend!

Onsdag i mosen. Nærmest som sommer

Dejligt varmt i Mosen her til eftermiddag. Basserne i Vestfolden lå og drøvtyggede og gad næsten ikke komme på benene. Men ind i fangstfolden kom de alligevel. Og lidt kælne var de faktisk. I folden stod også en fiskehejre. Ellers alt normalt. Pigerne i Fugletårnsfolden og i Holmegårdsfolden stod klar til mad ved ankomst. Lammene i Klausdalfolden havde gemt sig i det høje græs, men var til at lokke frem med mad og kalden. Søde lam! På vej ud af folden fik vi skræmt 3-4 rådyr, der gemte sig i krattet på foldens vestside. En gav et højt hyl. Vand og strøm ok i alle folde.

Alt ok i mosen den 8. juli

Dejlig dag i mosen i går. Vi undgik bygerne og fik varm sol og noget blæst. Dejlige dyr. Strøm + vand ok hele vejen rundt. Ellers intet at bemærke. Billeder på Facebook 🙂

Søndag d. 28/5 2017

Vi har tjekket at alle hegn og led er i orden og lukkede i dag.
Tyrekalve, kvier samt får og lam har det godt.
Vi kunne dog ikke konstatere strøm i Klausdalfolden, hvorfor Ejner har været ude at kontrollere spændingen, som man kan læse af foregående indlæg.

Sensommeraften i mosen

Alle dyr virkede veltilpasse. Strøm og vand ok.
Lidt host fra to af de røde i Fugletårnsfolden og stadig nogle temmelig kåde store kvier.

Foto og fårevideo på Facebook-gruppen 🙂

Dyrene tilset d. 13/8 2016

Alle dyr har det godt.
Hegn og vand i orden.

f. Kirsten
Niels Sloth