Formiddag i mosen

Selvom turen rundt til foldene var ret våd, var det en helt igennem perfekt sidste tur for i år. Alle dyrene kom villigt ind i foldene selvom ‘den besværlige’ i Holmegårdsfolden lige skulle hentes under halvtaget. Men den kom fint ind i folden. Den gad ikke æde slikket, men blev belønnet med at blive kløet bag ørene. Det var den meget tilfreds med. Hos lammene sneg jeg mig til at få hældt slik op i baljerne uden de opdagede det og kaldte på dem, da jeg stod klar i fangefolden. De kom alle løbende og de åd uden at nogen blev stanget. Ved lammene kom to herrer forbi, og de var meget interesseret i foreningen. Jeg opfordrede dem til at blive medlem nu og dermed kunne få kød allerede i indeværende sæson. Strøm og vand ok alle steder på nær i den sydlige del af Vestfolden, hvor baljen stod skævt og der løb vand ud. Jeg flyttede den.

Comments are closed.