I gang i Fugletårnsfolden

Forsøg med aktiv naturpleje 2016

I Fugletårnsfolden er der også mange selvsåede tjørn, og de breder sig bl.a. i området med hjertegræs.
Kærpadderok som dyrene ikke spiser, breder sig desuden også.

På opfordring fra Anna Bodil Hald har vi nu fjernet en del tjørn. Der skal med tiden fjernes flere af de store tjørn og de små skal graves op.

Vi har desuden slået et stort område med kærpadderok. Det giver forhåbentlig med tiden plads for at andre vækster kan vokse frem i området. Det er i alle tilfælde tanken at gentage slåningen næste år.

Der er nu også blevet slået under kastanjetræet hvor der var tæt bevoksning af pastinak, brændenælder og andet som kalvene ikke spiser.