Våd og mudret dag i mosen

Jeg tog en ekstra dag i mosen for et andet medlem. Jeg nåede det mellem bygerne, men hold op hvor er der mudret i foldene. Alle dyrene har det fint og strøm og vand var ok. Huske at tælle får og lam nøjagtigt (7 får og 10 lam). Da jeg var nede med ekstra fårepiller i går morges, var der et lam, der sad fast i en rosenbusk. Kig også lige efter om der er nogen af dyrene, der har grene til at sidde i pelsen. Hvis der er grene i pelsen, så hiv lidt uld af ad gangen – så kan man godt få grenen løs. Hvis problemer så kontakt venligst Grethe Kock.

Comments are closed.