Afgræsningslaug giver oplevelser og naturpleje

Blomster i Fugletårnsfolden, 2011

• Det er skønt med åbne enge
• Naturen skal nydes
• Kend kødets vej fra jord til bord
• Synet af dyr på engen er dejligt
• Fælleskabet styrker

Er du enig i mindst 2 af de ovenstående udsagn, er det måske noget for dig at deltage i et afgræsningslaug.

Naturpleje, lidt om baggrunden

De fleste arealer som vi i dag kalder natur, er egentlig opstået ved menneskets påvirkning.
Hver naturtype har sit unikke plante- og dyreliv. Heden, som den kendes fra Vestjyllands næringsfattige arealer, er egentlig en følge af skovrydning og opdyrkning til landbrug. Heden med lyng og andre nøjsomme urter og buske vedligeholdtes i århundreder, pga. brande og afgræsning.
De sammenhængende engstrøg langs vore vandløb er en følge af skovrydning. Her med hensigt at skaffe græs til dyrene.
En vigtig forudsætning for at kunne bevare både hede og eng er at arealer afgræsses eller afslåes, da de ellers vil springe i skov, krat eller rør igen. Derved vil vigtige oplevelses-, landskabs-, kultur- og naturværdier tabes.

På Naturplejeportalen kan du læse om pleje af forskellige naturtyper.

Græsningsarealerne

Det kan være hede-, eng- eller græsarealer.
Da det tit er offentligt tilgængelige og offentligt ejede arealer, bør adgang til arealet ikke hindres. Det kan f.eks. løses ved, at der sættes klaplåger i hegnet eller lignende adgangsforanstaltninger.

Hvad er et afgræsningslaug?

Et afgræsningslaug er en kreds af personer samlet med det formål at pleje et givet areal ved afgræsning, samt få noget godt kød i fryseren.
Når man er flere, kan arbejde og tilsyn med dyr fordeles bedre, også i weekend og ferier.
Det er vigtigt, at der laves en klar og entydig ansvars- og arbejdsfordeling blandt laugets medlemmer.
Der skal være lyst til og interesse for at arbejde med dyr.Særligt kreaturer og får er velegnede.

Hvor kommer dyrene fra?

• At man allierer sig med en landmand, og lader ham stå for dyreholdeti samarbejde med foreningen. Landmændene levererdyrene til foreningen, når græsningssæsonen er ovre.
• At der hos en landmand indkøbes nogle dyr, der passer til det areal, der skal plejes, og foreningen står selv for driften.

Dyrene græsser på arealet sommeren over og slagtes evt. om efteråret, når de er ca. 1,5 år gamle.
Foreningens medlemmer fordeler kødet til brug i husholdningen.
Fx kan dyrene opdelt i kvarte lodder, dvs. ca. 80 kg.

Teksten er hentet fra DN’s folder: Hvordan kan du blive naturplejer?, oktober 2007.