Dyrene

Sæsonen er slut, alle dyr er sendt til slagtning.
Vi får dyr i foldene igen i maj 2023.

 

2022

Så er der dyr i foldene.

Kreaturer:
I Vestfolden nord: Hereford stud (1552), rød angus stud (1548) , to røde angus kvier (1505, 1908)
I Holmegårdsfolden: Hereford kvie (1516), limousine kvie (1574), angus kvie (sort, 1917), simmental kvie (1557)
I Fugletårnsfold: Hereford stud (1553), hereford kvie (1503), limousine kvie (1560), rød angus stud (1749)

Får og lam:
I Vestfolden syd: får og lam. 14 lam og 10 moderfår. Den 27. maj mistede vi et lam. Dødsårsag ukendt. Men nu kun 13 lam og 10 får.
Lammene hentes til slagtning søndag den 9. oktober. Kødet udleveres den 12. oktober.
Oversigt over øremærker, vægtskema. Den 31. august blev moderfårene hentet, og der gimmerlammene blev udskiftet med vædderlam, så nu har vi 15 vædderlam, se oversigt over øremærker.

Vi flytter rundt på dyrene i løbet af sommeren, følg med i Sidste nyt om dyrene.

Hver sommer fra først i maj til oktober måned har vi kalve og lam i vore folde.

Når der er dyr i foldene, tilses de dagligt af foreningens medlemmer.

Lammene går det meste af sommeren sammen med deres mødre.
Får og lam kommer fra Sølvbækkens  får i Bjæverskov, kalve fra Niels Poulsen på Møn som leverer dyr til flere kogræsserforeninger.

Når sæsonen er slut, slagtes lam og kalve, og foreningens medlemmer kan købe kødet.
I lyset af diskussionen om hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at mindske vores klimaaftryk, overvejer mange deres kødforbrug.

Vi har fået Anna Bodil Hald til at skrive specielt om hvordan det forholder sig med klimaaftrykket fra dyr der bruges i naturplejen. Den korte konklusion er: 
“Vi skal naturligvis overveje vores kødforbrug. Men når vi spiser kød, er kød fra naturpleje et godt valg. Kød direkte fra naturarealer, hvor naturplejen er god, sikrer tilmed plads til den trængte biodiversitet. Vi kan kalde det kødets bonus-natur. Spar hellere på andre klimaaftryk.”
Læs artiklen: Jeg spiser kød fra naturpleje – er jeg en klimasynder?

Er kødet økologisk? Hent dokument fra 2011 om dyr og foder