Navn
Om Fedtmosen.
– Navnet må ses i sammenhæng med navnet på den nærliggende Smørmose. Hald 1978 p. 29 anser Smørmose, skønt først overleveret fra 1800-tallet, for at være det ældste navn og Fedtmose for at være en spøgefuld associationsdannelse. Lumholt 1967 p. 74 opfatter simpelthen forleddet som subst.fedt, muligvis sigtende til den fede tørvejord, og medtager slet ikke navnet Smørmose. Hald argumenterer for, at Smørmose er det ældste og dermed associationsudløsende navn ved at henvise til, at Smørmose er et ganske udbredt navn, mens Fedtmose tilsyneladende ikke forekommer andre steder. Da Smørmose imidlertid i 1700-tallet konsekvent omtales som Tibberup Mose, må Halds argumentation vendes om, således at navnet Smørmose snarest er udløst ved association til navnet Fedtmose. Efterleddet mose se indl. En del af F. ligger i Hjortespring ejerlav, Herlev s.
På Thurø findes også en Smørmose.
Kilde: Danmarks Stednavne
Historie
Smør- og Fedtmosens historie
Området er et dødisområde formet efter sidste istid. Det nævnes første gang i Roskilde bispens jordebog (?) fra ca. 1370 i forbindelse med en opremsning af landsbyerne: Glatsaxa, Mirkøwe, Bakswerdhe, Buthinghe, Tuberup og Herløwe. Her optræder Tuberup Sø, senere Tibberup Sø/Tipre Sø.
Tibberup Sø
Fra området løb mod syd Kagsåen med forbindelse til Damhussøen, og mod vest Tibberup Å (der løber sammen med Jonstrup Å ved Søndersø og bliver til Værebro Å). Flere steder omtales også, at der har været et nordligt udløb i Bagsværd sø.
På kort fra 1677 og 1722 vises Tibberup sø som en stor sø, der via Kagsåen sender sit vand til Damhussøen og dermed bidrager til Københavns Vandforsyning. På kortet fra 1722 står der: ’Pompewandet har udi forrige tider kommet ved grøfter fra Tibberup Søe mens nu kommer samme ved grøfter fra Langvads Dams Søe som er Pompe Wandets Spiise-Kammer og af Emdrup Søe…’ Allerede på dette tidspunkt er vandstanden faldet så meget, at der ikke kommer vand fra Tibberup Sø mod syd. Det var blevet en mose. Så langt tilbage som 1550 har man forsøgt at hæve vandstanden med opførelsen af en dæmning, hvor kommuneskellet er i dag.
Hjortespring
Landsbyen Tuberup/Tibberup blev nedlagt i 1672, hvor Christian V skænkede hele området til overjægermester von Hahn. Han bygger godset Hjortespring på stedet. Han var ingen agtet godsejer, opførte sig om bondetyran og fik tilnavnet ’den onde jæger Hahn’. 1738 kom godset tilbage til kronen. Nu omtales området som Kongens mose. Nord for dæmningen var det Bagsværd mose, og vest for Boghvedeholm, der ligger som ’et fed’, Fitmosen/Fedmosen. Læs mere om navnene.
Tørveskær
I forbindelse med udskiftningen efter 1770 blev Bagsværd mose og Fedmosen udstykket i lange smalle lodder, som bønderne kunne anvende til tørveskær såvel til eget brug som til salg. For de fattige Bagsværd gårde var det et tiltrængt tilskud til økonomien, og gårdene havde alle et tørvehus. Kongen beholdt retten over Tibberup mose frem til 1863, hvor også denne mose blev udstykket. At Herlevs del af mosen udstykkes så meget senere kan være årsag til at denne del af mosen ikke er så tilgroet som den øvrige del i Gladsaxe kommune. Tørveskæret ophører stort set med udgangen af 1800-tallet, men genoptages sporadisk under både første og anden verdenskrig. For at bringe tørvene ud af moserne anlagdes en del stier i området. Nogle er i dag grundlaget for det nuværende stisystem, andre ses som volde/dæmninger især i de mere ufremkommelige dele af mosen.
Københavns Vandforsyning
I 1775 gjorde Københavns Brand- og Vandkommission opmærksom på, at ’Tibberup Sø førhen har tjent Københavns vandforsyning’. I 1780 var der forhandlinger om at oprense den gamle grøft fra mosen forbi Klausdal til Kagså. I 1785 konstateredes det, at ’afløbet ved Klausdal var aldeles tilstoppet’. I 1786 blev grøften fra Damhussøen op til Klausdal oprenset og en stenkiste sat under vejen ved Klausdal. Dette gav intet vand, da gennemløbet lå over mosens overflade. En stadskonduktør fik til opgave at undersøge, hvad der skulle gøres for at få ført vandet til Kagså. Han fandt frem til, at der skulle graves 4-6 alen dybere ved Klausdal. Dette vakte modstand fra vandkompagniernes side. Arbejdet blev igangsat og frem til 1815 blev Kagså oprenset. Det var meningen, at udgiften skulle deles mellem vandvæsenet og bønderne langs åen, der iflg. forordning fra 1681 var forpligtet til at holde Kagså oprenset. Bønderne ville ikke betale, så udgiften kom til at ligge alene hos vandvæsenet. Samtidig havde man tilstoppet Tibberup å’s afløb mod Søndersø. Derved kom området til at stå under vand. Vandstanden blev dog ikke så høj, at vandet løb ad Kagså. Efter klager fra omliggende bønder og mangel på finansiering fra Rentekammeret til yderligere uddybning af Kagså, blev Tibberup Å genåbnet mod Søndersø i 1820. Kampen om retten til vandet i Tibberup sø fortsatte frem til 1861, hvor Højesteret stadsfæstede tidligere domme fra Nordre Birk og overretten at Københavns Vandforsyning ikke har ret til at udnytte vandet. (Kilde: Københavns Vandforsynings Historie 1959, s. 77-80).
I løbet af 1800-tallet graves grøfter mellem vandhullerne og vandet ledes til Tibberup Å. Åen er på det tidspunkt en reguleret å, der gennemskærer Boghvedeholm. Det fremgår af Generalstabens kort fra 1900.
Oldtidsfund
1878 fandtes en båd udført som en udhulet egestamme, en åre af eg, et lerkar, brudstykker af lerkar og nogle menneske- og dyreknogler. (Gladsaxebogen I, s. 15.) Dette er det eneste fund fra de tidligste tider. Sønnen til Våbengaard, den sidste ejer af matriklen ved mose S13, har fortalt, at der på skråningen ned mod vandet er fundet flinteredskaber/flinteafhug.
Fredning
I 1944 bliver Smør- og Fedtmosen fredet bl.a. på foranledning af grundejerforeningerne. Der er tale om en såkaldt status quo fredning, hvor landskabet skal bevares som på tidspunktet for fredningen. Det har givet anledning til diskussion om, hvad det i princippet vil sige. Betyder det, at mosen, der naturligt er en tilgroningsmose, der skal have lov til at udvikle sig med øget tilgroning? Eller betyder det, at mosen skal bevares som den så ud i 1944 med de åbne vandflader, rørskove og enge, der var på det tidspunkt?
Fingerplanen/Hjortespringkilen
1947 blev Fingerplanen for hovedstadens udvikling vedtaget. Ideen var kort, at byudviklingen skulle foregå langs etablerede eller planlagte jernbanelinjer, og at der derimellem skulle være grønne kiler, som en slags rekreative åndehuller for byernes befolkning. En af dem var Hjortespringkilen, der strakte sig fra Stenløse/Farum ind til Utterslev Mose. Byudviklingen blev mere massiv i Gladsaxe, Herlev, Værløse og Ballerup, end man forestillede sig i efterkrigstiden. I dag er der fra Klausdalsbrovej og ind mod byen kun en tynd korridor langs Hillerødmotorvejen. Den vestlige del af Hjortespringkilen opfylder den oprindelige ide med naturområder, kolonihaver, rideskoler, golfbaner, sportsanlæg, og der er anlagt stier og pladser med bord og bænke.
Stianlæg – den rekreative mose
I 1960’erne anlagde Gladsaxe Kommune under ledelse af stadsgartner Holger Pagh Andersen stier i Smør- og Fedtmosen. Det var bl.a. med den hensigt, at beboerne i bebyggelsen Værebro Park, der opførtes i de år, kunne få glæde om naturområdet. I samme periode anlægges Hillerødmotorvejen, der udgør østgrænsen for området.
1988 udsendte Herlev Kommune et ideoplæg til struktur og plejeplan for Kildegårdens jorde, Klausdal og Smørmosen. Et omfattende værk, der de næste år satte gang i udbygning af stinettet, oprensning af tørvegrave, etablering af nye søer m.m.
Sommerhusene
I 1980’erne var der en halv snes sommerhuse på gamle tørvelodder i Smørmosen, 7-8 af dem i Gladsaxe Kommune. Da tørvegravningen ophørte, blev lodderne videresolgt, og de blev brugt som sommerhusgrunde. I Gladsaxe Kommune var den tørre del af Smørmosen den, der var tættest på motorvejen, så det har været så som så med herlighedsværdien. Kunne man udelukke støjen, var der tale om små naturperler. I løbet af 1990’erne blev 4-5 af husene helårsbeboet. Dette på trods af, at der godt nok var indlagt el men ikke vand. Ejerne byggede til og brugte grundene som oplagsplads for gamle biler og anden slags skrot. Dette var ikke hensigten med fredningen, og der var stadige klager fra bl.a. Naturfredningsforeningen.
Ny fredning i 2003 – fælles plejeplaner
Med fredningen fra 2003, der nu omfattede hele området med Smør- og Fedtmosen samt Kildegårdens jorde i alt fik kommunerne mulighed for at få forkøbsret til tørvelodderne for at lade dem indgå i det øvrige naturområde. I 2008 købte Gladsaxe Kommune det sidste lod. Dermed er hele området ejet af hhv. Gladsaxe og Herlev Kommuner med undtagelse af 4 gårde på området.
2010 kommer første fælles plejeplan for området fra de to kommuner.
Se mere på: http://www.smormosen.dk
Lidt mere historie
Nedenstående er hentet fra Danmarks Naturfredningsforening (siden er i 2016 fjernet fra DN’s hjemmeside).
Smør- og Fedtmosen inkl. enge er et ca. 150 ha stort næsten uberørt naturområde med moser, småsøer i dødishuller, overdrevskov, kratmose rørsump, enge og krat med et rigt og afvekslende dyre- og planteliv. I området er anlagt et stisystem, hvoraf en del indgår i det overordnede hovedstisystem mellem Kalvebod og Værløse. Smør- og Fedtmosen udgør sammen med Gyngemosen og Høje Gladsaxe Parken den østlige del af Hjortespringkilen. Området gennemløbes af hhv. Værebro Å (Tibberup Å) og Kagsåen, som begge har (haft?) sit udspring i Smørmosen. I dag udspringer Kagsåen ved Klausdalbrovej.
I 1936 solgte enken efter proprietær Frederik Jacobsen godt halvdelen af Vadstrupgård til Jacob Aagaard. Han igangsatte en større udstykning, medens Grundejerforeningerne i Gladsaxe kæmpede for at frede Smør- og Fedtmosen. (Kilde: “Da vi var bønder”, s. 36).
Moserne blev første gang fredet i 1943.
Moserne er opstået som kildevæld på en af skrænterne i den tunneldal området ligger i og det er sandsynligt, at de tidligere har rummet vældpræget vegetation.
Søerne i mosen er dels resultat af tørvegravning (1. og 2. verdenskrig), dels af egentligt anlægsarbejde siden 1960.
De senere år er der foretaget naturgenopretning og naturpleje i mosen, eksempelvis oprensning af de tilgroede områder. Yderligere er der opsat et fugletårn i Smørmosen. På markerne – omkring Kildegården (Naturcenter) – drives økologisk landbrug med afgræsning af kreaturhold.
Den i dag stærkt trafikerede Hillerødmotorvej (Hareskov Parkvej) danner Smørmosens østlige grænse, og Rødpilevej afgrænser Fedtmosen mod vest, den grusbelagte Gråpilevej (århundrede tidligere Dronning Margrethe Vej)
Baggrunden for fredningsforberedelser, fredning og fredningstilstand fra 1930’erne til 2004
Arne Hermann skriver i årbog 1985-86 udgivet af >Historisk-Topografisk Selskab for Gladsaxe om Smør- og Fedtmosen under overskriften “Smør- og Fedtmosens 198 vilde planter”:
“I et brev fra forsørgelsesforstander Chr. Pedersen, der var et fremtrædende socialdemokratisk medlem af Gladsaxe Sogneråd i årene 1921-37, blev det foreslået i foråret 1937, at Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds overvejede at søge fredet “de ved grænsen mellem Gladsaxe og Herlev kommuner beliggende moser, kaldet Smør- og Fedtmosen”.
Gladsaxe Sogneråd støttede sagen i juni 1937, og Danmarks Naturfredningsforening anbefalede forslaget ud fra såvel byplanmæssige som naturvidenskabelige hensyn og foreslog yderligere, at man inddrog det mellem moserne beliggende landbrugsareal i fredningsområdet.
Ved gentagne besigtigelser af moserne og det mellemliggende landbrugsareal fik Fredningsnævnet “et klart og tydeligt indtryk af dette områdes særprægede natur og skønhed, hvis bevarelse for almenvældet i dets nuværende tilstand er af overordentlig betydning og værdi”.
Også i forbindelse med planerne for Københavnsegnens grønne områder og de dertil projekterede stianlæg (bl.a. ved den planlagte “parkvej” eller “Borups Allés forlængelse” – Hillerødmotorvejen, der blev åbnet det første stykke i 1949) ville det være af værdi at få reddet Smør- og Fedtmosen fra yderligere udstykning og bebyggelse.
I følge kendelse af 8. juli 1942 gennemførtes der en såkaldt “status qou-fredning”, hvorefter “arealerne fredes således, at tilstanden på dem ikke må forandres, men udelukkende skal kunne udnyttes som hidtil”.
Derfor blev det forbudt at opføre bygninger af enhver art, herunder drivhuse, mistbænke, boder, skure eller anbringe andre indretninger, der virker misprydende, derunder ledningsmaster o. lign. Man må ikke ændre ved beplantningen, opfylde vandhuller eller anlægge veje og stier.
Disse strenge bestemmelser for området har givet anledning til mange stridigheder med sommerhusejerne, som har “friseret” deres haver og opført ulovlige tilbygninger. Gladsaxe Kommune har imidlertid udnyttet sin forkøbsret, så der kun er nogle få private grunde tilbage (red.: i 2008 er alle grunde opkøbt).
Arealet, der dækker op mod 180 tønder land, omfatter ca. en tredjedel mark mens resten fordeler sig på rørskov, eng- og kærmose, pile-, elle-, birke- og tjørnekrat samt vandareal – ca. 10 %. Meget er gamle tørvegrave, idet tørvegravning var en væsentlig indtægtskilde for bønderne på egnen helt op i vort (20-)århundrede.
Kyndige folk har fundet frem til, at der ikke er mindre end 198 forskellige vilde planter i Smør- og Fedtmosen, som må betegnes som en enestående gevinst for miljøet i Gladsaxe og omliggende kommuner.”
Baggrunden for fredningsændringen i 2004
En del af området der er foreslået fredet, er allerede omfattet af en række ældre fredninger fra 1944 og 1965. Disse fredninger omfatter alene selve Smør og Fedtmoserne samt Boghvedeholm. De naturområder, der findes i naturlig forlængelse af moserne er ikke sikret gennem fredning, men alene af plejeplaner. For at bevare naturområdets biologiske, landskabelige og rekreative værdi og for at sikre område mosaikstruktur og kontraster mellem det dyrkede og udyrkede er disse yderligere arealer nu foreslået fredet ligesom der er foreslået nye fredningsbestemmelser.
Det foreslåede fredningsområde udgør ca. 150 ha, heraf er ca.70 ha tidligere fredet.
Smør- og Fedtmoserne er et område, som primært bliver benyttet af det uorganiserede friluftsliv. Det er muligt at opleve et varieret landskab med småbiotoper, mosehuller og krat, store landskabsrum, overdrev og landbrug,
Moserne er et vigtigt nærrekreativt naturområde og regionalt udflugtsområde, rigt på, landskabelige og biologiske kvaliteter. Det har gode levevilkår for et rigt og varieret fugle- og planteliv. Landskabet fremstår som en mosaik af mosehuller, tilgroede arealer og afgræssede enge. I dalbunden løber Tibberup Å, der gennem Bunds Å har forbindelse til Værebro Å, der løber ud i Roskilde Fjord.
Smørmosen ligger i vandskellet mellem Roskilde Fjord og Øresund, idet den mod øst afvandes af Kagså, der løber til Harrestrup Å der løber ud i Kalvebod Strand.
Smørmosen og Fedtmosen ligger i nær forbindelse med den vestlige del af Hjortespringskilen et parkpræget område med rideskole, golfbane, friluftsbad og fodboldbaner m.v. Det er vigtigt at sikre, at moserne og deres omgivelser forbliver et udpræget naturområde. Der er i dag adgang til naturområdet via et stisystem (sti nr. 1, sti nr. 10 og sti nr. 15), som har forbindelse til det regionale hovedstinet. Der er forbindelse til Utterslev Mose via stianlægget langs Hillerød Motorvejen (tidligere Hareskov Parkvej). Der er mulighed for parkering i forbindelse med stisystemet og tillige god adgang til flere rekreative kerneområde med borde og bænke.
Området plejes i dag af henholdsvis Gladsaxe – og Herlev Kommune. Plejen har omfattet rydning af krat og bjørneklo, oprensning af søer, rørhøst, fjernelse af bygninger samt forbedring af adgangsmuligheder.
Syd for Fedtmosen ligger Kildegården, som Herlev Kommune har indrettet som børnenaturcenter med undervisnings- og udstillingsfaciliteter. Jorden omkring Kildegården benyttes primært til økologisk vekseldrift, herunder afgræsning med får og kreaturer. I sydøst ligger Klausdal med gartneri og spejderhus. Der er her parkeringsmuligheder og gode adgangsforhold til moserne.